GJ Moderne Kunst er en 12 år gammel kunsthandel i Farum med både dansk og international kunst, med hovedvægten lagt på alsidig moderne dansk kunst indenfor maleri, akvarel, grafik, skulptur og collage.

Konceptet er at formidle god kunst til priser, hvor alle kan være med.
Dette kan lade sig gøre ved flittig involvering i auktionsverdenen, samt stor viden om de enkelte kunstnere og deres værker.

Der er til stadighed ca. 700 værker af mange forskellige kunstnere til salg.
Ud over direkte salg tilbydes rådgivning til private og til virksomheder om valg af kunst, ligesom det er muligt - helt uforpligtende - at låne kunstværker med hjem.

Virksomheden har gennem årene udført en del udsmykningsopgaver for både private virksomheder og i offentlige kontorer og mødelokaler. Desuden er flere kunstforeninger kunder.

Et udvalg af kunstnere og nogle eksempler på værker kan ses her på hjemmesiden.

Er du/I interesseret, kan tidspunkt for en god drøftelse og nærmere besigtigelse af alle mine kunstværker aftales på telefon eller via e - mail.

På gensyn
Gert Jensen

www.gjmodernekunst.dk